- Speciallægerne Mauri Johansson og Christian Buhl siger i deres artikel: ’Naboer til vindmøller risikerer alvorlige følgesygdomme’; at vindmøllenaboer bør sikres samme beskyttelsesniveau, som naboer til stærkt trafikerede veje ved at etablere en støjgrænse på 37 dB både i det åbne land med mindre bebyggede områder og i boligområder.
- Vi mener, at hverken Miljøstyrelsen eller politikerne/ byrådspolitikerne eller vindmølleindustrien har og villet tage ansvar og hensyn til beboere og dyr og natur ift. opstilling af kæmpe vindmøllerne med deres forbigåelse af forskning både ift. den tilladte støjfrekvens samt den minimale afstand mellem beboere og vindmøllerne. Det er beskæmmende, at politikerne og deres embedsmænd og tekniske udvalg ikke vil lytte til dansk/udenlandsk forskning og analyser og indrette den vedvarende energiudvikling med hensynstagen til mennesker, dyr og miljø.
Vi mener der i stedet bør forskes i og udvikle mindre skadelige Co2 strømkilder, der ikke skaber syge mennesker og dyr eller politikkerne må tage konsekvensen og enten sætte kæmpemøllerne på havet eller nedsætte møllernes støjniveaut og forlænge afstanden mellem møllen og boligerne.
- I forbindelse med Vindmøllebekendtgørelsen fra 2012 om støjgrænser udfærdiget af miljøstyrelsen, udtrykte denne og vindmølleindustrien: ”Den nye grænseværdi må ikke medføre begrænsninger for vindmøller”. I arbejdet med bekendtgørelsen har Miljøstyrelsen lyttet mere til vindmølleindustriens og –foreningernes lobbyister end til forskerne og til videnskabelige, herunder sundhedsvidenskabelige fakta.
- I projektbeskrivelsen til bekendtgørelsen står der, at ”det forudsættes, at de relevante interessenter herunder vindmølleindustrien, -foreningerne samt kommunerne er positive overfor revisionen af støjgrænserne.” Dvs. at en forudsætning for at ændre støjgrænserne er, at industrien og kommunerne er positiv overfor ændringerne. Og som der er gjort klart i bekendtgørelsen, at der ikke skal laves støjmålinger hos de enkelte naboer, bliver det klart, at de kun ønsker, at støjgrænserne skal være overholdt på papirerne, så borgerne ikke kan klage, men i stedet holdes i stram snor.
- Som speciallægerne Mauri Johansson og Christian Buhl skriver: ”Tilbage står naboerne til vindmøllerne med en utilstrækkelig støjbeskyttelse og øget risiko for kroniske genevirkninger, stresssymptomer, søvnforstyrrelser samt alvorlige følgesygdomme”. Og vi kunne tilføje: ”som ikke bliver anerkendt og taget alvorligt”.
- Et stort problem for naboer til kæmpevindmøller er økonomisk tab på deres ejendomme. Enten bliver deres ejendomme umulige at sælge eller også får de så lidt for ejendommen, at det bliver til store tab. Erfaringer fra nabo områder med huse til salg er, at når interesserede købere kommer og vil se huset og de ser eller hører vindmøllerne stiger de ind i bilen igen, og kører væk. Vindmølleerstatninger til naboer til vindmøller er ifølge ejendomsmæglere langt fra virkelighedens verden, og ved en gennemgang af 551 sager fik halvdelen af ansøgerne ingen penge, da de boede over 600 m fra møllerne, og i de resterende sager var erstatningen gennemsnitlig på 57.000 kr. Borgere er gjort til skamme og til grin.
- Vi mener ikke, at hverken staten eller kommunen kan tillade sig at sætte borgere ud i store økonomiske hustab pga. af vindmølleopstillinger.