Foreningen VindmølleFrit Malling-Tulstrup

• Borgere i Danmark er blevet informeret forkert af politikere og embedsmænd om kæmpevindmøller. Vindmøllerne har mange negative konsekvenser for mennesker og dyr, der bor i områder, hvor de er opstillet, men det fortier politikkerne og embedsmændene hensynsløst og fordrejer sandheden, så den heller ikke kommer ordentligt frem i pressen. Der har været for meget lobby-virksomhed fra vindmølleindustrien og for lidt ansvar hos politikere ift. at lytte til forskning og vindmølleramte borgere. Der tages ikke hensyn til mennesker, dyr og miljø.
• Princippet om opstilling af kæmpevindmøller med 4 x vindmøllens højde som afstand til nærmeste beboelse, bygger på ingen måde på videnskabelig forskning, men på vindmølleindustriens forslag; Et dansk projekt fra 1996 havde af hensyn til støjen konkluderet, at en afstand på 10-11 gange højden på vindmøllen ville være rigtig afstand. Det valgte Svend Auken fra, men i 1999 i cirkulæret af 26. maj om planlægning for vindmøller og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, foreslog Auken at hæve afstandskravet fra 4 til 5 x møllehøjden, idet den tidligere afstand på 4 x møllehøjden ikke beskyttede naboer nok ift. skyggegener fra møllernes vinger, men efter krav fra Danmarks Vindmølleforening reducerede Auken den igen til 4 x vindmøllens højde. Klik her for dokumentation og bilag.
• Så der var på ingen måde tale om støjhensyn til naboerne, det fortabte sig i vindmølleindustriens økonomiske interesser, og Professor Henrik Møller fra Ålborg universitet, der har kæmpet meget for ordentlig afstand på baggrund af forskning, endte med at blive fyret i stedet, efter flere klager fra lydfirmaet Delta, der er i brancheforening med vindmølleindustrien.

• Vi mener, der skal bruges videnskabelig forskning ved stillingtagen til opstilling af kæmpevindmøller og afstand til beboelse og skov, for ikke at skade borgerne, dyrene og fredede naturområder. Der er ingen mening i, at skabe vedvarende energi, hvis det bliver på bekostning af borgere, dyr, landsbyer og naturområder.

• Kæmpevindmøller er industrielle anlæg, og støjer som sådan. Andre industrielle anlæg må kun støje begrænset om natten i nærheden af beboelse, men det gælder ikke for vindmøller; de må støje ens både dag og nat, uden natdæmpning, som man sagtens kan gøre ved indtastning af parametre i møllens computer. Vindmøllestudier har påvist, at vindmøllerne støjer mere om natten end om dagen pga. atmosfæriske og lydmæssige forhold, men også at støjen er kraftigere om sommeren, hvor vi opholder os udendørs og har åbne vinduer, end om vinteren.
• Alle industrielle anlæg har støjgrænser kaldet ’tålegrænser’. Tålegrænser baseres på, hvad mennesker kan tåle af støj, hvor de bor, og industrianlæg må højst støje med 35 dB.  I Vindmøllebekendtgørelsen fra 2012 (BEK 1284) må vindmøller støje 39 dB i tættere bebygget område og 44 dB i mindre bebygget åbne landområder, både dag og nat. Resultater fra 2 svenske og en Hollandsk undersøgelse viser, at 42 % af naboer til vindmøller, der støjer 44 dB, vil være en del eller meget generet. Undersøgelserne viste også, at naboerne kan være generet både ved høje og lave vindhastigheder, og det er ofte dagligt/næsten dagligt, det forekommer. Erfaringer viser, at mange naboer til vindmøllerne ikke kan bruge deres have om sommeren og må sidde inde med lukkede vinduer.
• Mange naboer til kæmpevindmøller får søvnproblemer med følgesygdomme. British Medical Journal bragte d. 8. marts 2012 i en lederartikel ’Wind Turbine Noise’ (vindmøllestøj) følgende: ” En stor mængde af dokumentation peger på, at vindmøller forstyrrer søvn og forringer sundhed ved afstande og eksterne støjniveauer, som er tilladt af myndighederne flere steder. Søvnproblemer kan være et særligt problem for børn, og det kan få væsentlige virkninger for den offentlige sundhed.”- Men det er ikke kun børn, der får søvnproblemer, rigtig mange voksne naboer får også søvnproblemer. Selv lydfirmaet Delta, som er medlem af brancheorganisationen vindmølleindustrien, har i en rapport til Sundhedsstyrelsen marts 2011 skrevet: ”Søvnforstyrrelser kan forekomme. Der er en markant stigning i procentdelen af søvnforstyrrelser lige over støjgrænserne. Og støjgenen er større fra vindmøller end for vejtrafik ved samme støjniveauer.”
• Den verdenskendte Professor Henrik Møller fra Ålborg Universitet skriver i sit publicerede forskningsmateriale: ’Lavfrekvent støj fra store vindmøller’: ”Det er således hævet over enhver tvivl, at den lavfrekvente del af spektret spiller en vigtig rolle i støjen ved naboerne. Resultaterne bekræfter den hypotese, at spektret af vindmøllestøj flytter sig nedad i frekvens med stigende møllestørrelse.” Altså bliver den lavfrekvente støj større, jo større vindmøllerne er.
• Speciallæge i samfunds-/arbejdsmedicin og læge ph.d. studerende Mauri Johansson & Christian Buhl skriver i en kronik i Politikken d. 15.dec.2011 bl.a.: ”.. støjgrænserne for vindmøller i Danmark tillader, at mindst 3 gange så mange naboer er stærkt generet, end det er tilfældet for vejstøj. .. vindmøller er den eneste industrielle støjkilde, som ikke tillægges skærpede støjkrav om aftenen og natten, men må støje 44 dB døgnet rundt hele året. Dette er en markant negativ forskelsbehandling af naboerne til vindmøller. .. En ting er sikker: Vindmøllestøj adskiller sig markant fra andre støjkilder og er væsentligt mere generende. De kroniske genevirkninger, stresssymptomer og søvnforstyrrelser, som vindmøllenaboer oplever, skal man tage alvorlig. Det kan nemlig være en indikator for en kronisk ubalance i det kropslige stresssystem. En ubalance, som øger risikoen for bl.a. forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme, således som det er observeret hos naboer til stærk trafikerede veje. Man kan ikke afvise, at kronisk eksponering for vindmøllestøj øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er bekymrende og skal tages alvorligt.”
• Studier fra Sverige, Holland og nu New Zealand bekræfter alle, at naboer indenfor 2 km fra en vindmøllepark rapporterer om reduceret helbredsrelateret livskvalitet, dårligere søvn og lavere energiniveauer. Den lavfrekvente møllestøj gør, at kroppen ikke kan slappe ordentlig af og restituere sig, lyden er en konstant lav rumlen, og om natten kan det føles, som om huset ryster. Den tilbagevendende træthed medfører stress, der kan give følgesygdomme, der går under navnet *vindmøllesyndrom’ udgivet i bogen: ’Wind Turbine syndrom’ af MD Ph.d. Nina Pierpont: ”Søvnforstyrrelser, hovedpine, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, irritabilitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer.” Andre forskere nævner tinnitus, menstruations- forstyrrelser, depression, blodprop i hjertet, samt børn kan få indlærings problemer.     
• Miljøstyrelsens vejledning tillader, at de 44dB må overskrides med 2 dB, og yderligere regnes der med 2dB målingsusikkerhed, så i virkeligheden kan støjen være på 48 dB!!

• Det skal også lige nævnes, at kæmpevindermøllernes vinger giver lange skygger og refleksblink ind over nabo ejendommene. Især i vintermånederne, hvor solen står lavt på himlen, kan der komme betydelige gener til naboer, der om morgenen eller aftenen vil opleve skygge og glimt fra de roterende vinger.

Se video: De lever med vindmøllens skyggespil

• Målinger af støjen hos naboer til vindmøllerne skal beregnes ud fra en teoretisk model, og må ikke måles direkte på stedet, sådan som det gælder for andre støjkilder, men beregnes ud fra målinger af, hvad møllen udsender af støj. Der kan derfor være stor forskel på, hvor høj lyden er inde i naboernes huse, da isoleringsgraden i husene varierer meget, og når man ikke må måle direkte i husene. Miljøstyrelsen har fastlagt, at den lav-frekvente støj må være 20 dB indendørs, men tallet er baseret på typiske danske huses lydisolation, som langt fra svarer til huse og ejendomme i de områder på landet, hvor kæmpevindmøllerne opsættes. Grænsen må overskrides i de 33%  mindre isolerede huse, dvs. 33 % huses beboere må have højere støjniveau indendørs end 20 dB, som er den normale støjgrænse for andre støjkilder indendørs. Eksempelvis kan nævnes, at hurtigfærgen mellem Aarhus-Kalundborg for nogle år siden generede beboerne i strandvillaerne i begge byer med lavfrekvent støj, og da blev kravet fra miljøstyrelsen, at støjgrænsen højest måtte overskrides med 10 % i husene. 
• Beregningerne er ifølge forskere fra Ålborg Universitet meget fejlbehæftede, og bør i stedet måles indeni husene, men føler støjplagede naboer sig udsat for mere end den tilladte støjgrænse, kan de ikke få kommunen til at efterkontrollere beregningen af den faktiske støj, som det gælder for andre støjkilder. Det er ganske enkelt ikke tilladt og endvidere fremgår det af af loven BEK 1284 § 12; kommunen behøver kun at reagere på støjmålinger, hvis kommunen ”anser dette for at være nødvendigt”. Lykkedes det en nabo at få efterkontrolleret beregningen af støjen, udføres det af et firma (Delta), der er i et økonomisk afhængighedsforhold med ejerne af vindmøllerne.

• Borgernes retssikkerhed og støjsikkerhed er ikke sikret af kommunen.

• Jysk analyse lavede i 2012 en analyse vedr. ’naboskab til vindmøller’. Opgørelsen viste, at blandt de nærmeste naboer får 29 % forstyrret deres nattesøvn og 53 % følte sig generede, og 20 % oplevede den lavfrekvente støj helt ude i 2 km afstand. Først ved 1,5 km afstand svarer andelen af generede naboer med det, man politisk accepterer for trafikstøj (10%).

• Speciallægerne Mauri Johansson og Christian Buhl siger i deres artikel: ’Naboer til vindmøller risikerer alvorlige følgesygdomme’; at vindmøllenaboer bør sikres samme beskyttelsesniveau, som naboer til stærkt trafikerede veje ved at etablere en støjgrænse på 37 dB både i det åbne land med mindre bebyggede områder og i boligområder. 

• Vi mener, at hverken Miljøstyrelsen eller politikerne/ byrådspolitikerne eller vindmølleindustrien har og villet tage ansvar og hensyn til beboere og dyr og natur ift. opstilling af kæmpe vindmøllerne med deres forbigåelse af forskning både ift. den tilladte støjfrekvens samt den minimale afstand mellem beboere og vindmøllerne. Det er beskæmmende, at politikerne og deres embedsmænd og tekniske udvalg ikke vil lytte til dansk/udenlandsk forskning og analyser og indrette den vedvarende energiudvikling med hensynstagen til mennesker, dyr og miljø.

Vi mener der i stedet bør forskes i og udvikle mindre skadelige Co2 strømkilder, der ikke skaber syge mennesker og dyr eller politikkerne må tage konsekvensen og enten sætte kæmpemøllerne på havet eller nedsætte møllernes støjniveaut og forlænge afstanden mellem møllen og boligerne.

• I forbindelse med Vindmøllebekendtgørelsen fra 2012 om støjgrænser udfærdiget af miljøstyrelsen, udtrykte denne og vindmølleindustrien: ”Den nye grænseværdi må ikke medføre begrænsninger for vindmøller”. I arbejdet med bekendtgørelsen har Miljøstyrelsen lyttet mere til vindmølleindustriens og –foreningernes lobbyister end til forskerne og til videnskabelige, herunder sundhedsvidenskabelige fakta.
• I projektbeskrivelsen til bekendtgørelsen står der, at ”det forudsættes, at de relevante interessenter herunder vindmølleindustrien, -foreningerne samt kommunerne er positive overfor revisionen af støjgrænserne.” Dvs. at en forudsætning for at ændre støjgrænserne er, at industrien og kommunerne er positiv overfor ændringerne. Og som der er gjort klart i bekendtgørelsen, at der ikke skal laves støjmålinger hos de enkelte naboer, bliver det klart, at de kun ønsker, at støjgrænserne skal være overholdt på papirerne, så borgerne ikke kan klage, men i stedet holdes i stram snor.

• Som speciallægerne Mauri Johansson og Christian Buhl skriver: ”Tilbage står naboerne til vindmøllerne med en utilstrækkelig støjbeskyttelse og øget risiko for kroniske genevirkninger, stresssymptomer, søvnforstyrrelser samt alvorlige følgesygdomme”. Og vi kunne tilføje: ”som ikke bliver anerkendt og taget alvorligt”.

•  Et stort problem for naboer til kæmpevindmøller er økonomisk tab på deres ejendomme. Enten bliver deres ejendomme umulige at sælge eller også får de så lidt for ejendommen, at det bliver til store tab. Erfaringer fra nabo områder med huse til salg er, at når interesserede købere kommer og vil se huset og de ser eller hører vindmøllerne stiger de ind i bilen igen, og kører væk. Vindmølleerstatninger til naboer til vindmøller er ifølge ejendomsmæglere langt fra virkelighedens verden, og ved en gennemgang af 551 sager fik halvdelen af ansøgerne ingen penge, da de boede over 600 m fra møllerne, og i de resterende sager var erstatningen gennemsnitlig på 57.000 kr. Borgere er gjort til skamme og til grin.

• Vi mener ikke, at hverken staten eller kommunen kan tillade sig at sætte borgere ud i store økonomiske hustab pga. af vindmølleopstillinger.

• Alt i alt mener vi, at der ikke skal opstilles kæmpevindmøller i hele Aarhus kommune på land. Der er så lidt grønne landområder til dyreliv og rekreation for borgerne, samt landsbyerne vil blive forladt i kæmpevindmølle områderne, fordi naboer til møllerne ikke i længden kan holde til at bo i støjen, og fordi ejendommene i fremtiden ikke vil kunne sælges, dvs. at udkantsområderne/de landlige områder i Aarhus kommune vil blive affolket.
• I stedet må nogle af vindmøllerne sættes ud i havet, og pengene ellers bruges til andre former for vedvarende energi og forskning i opbevaring af strøm fra eksisterende vindmøller. Hvis opbevaringen af vindmøllestrømmen blev løst, behøvede vi ikke at sætte mange flere vindmøller op for at blive Co2 neutrale i hele Danmark.