Info

I februar 2016 modtog borgere i Aarhus kommune, med bopæl i områder, der var blevet valgt ud via autogenererede beregninger af mindst 500 m land uden bebyggelse, information om, at Aarhus byråd har besluttet at opstille kæmpevindmøller på 125-150 m højde rundt omkring i kommunen med henblik på, at Aarhus skal være Co2 neutral i 2030.

Energiformen er primært kæmpevindmøller og solenergi, samt Studstrupværket skal lave varme og strøm gennem genbrugsaffald og genbrugshalm supleret med træpiller.

Kommunen startede allerede op i 2010 med at ville opsætte kæmpevindmøller i Solbjerg og Hørslev uden offentlige høringssvar, men planerne mødte stor modstand blandt beboerne i områderne, så planen blev i første omgang taget af bordet.

Men visionen om at blive Co2 neutral i 2030, har byrådspolitikerne ikke droppet, og de valgte så at starte ny proces her i 2016 med flere offentlighedsfaser og høringssvar fra såvel beboere i området, Naturfredningsforeninger og andre interessenter, samt lodsejere, der kan sælge deres jord til opsætning af disse kæmpevindmøller.

Kommunens plan er, at høringssvarene skal være afsluttet i slutningen af 2018, hvorefter byrådet i 2019 tager endelig beslutning om placeringerne af kæmpevindmøllerne. I slutningen af 2019 efter lodsejerhøringer og en VVM redegørelse (vurdering af virkning på miljøet), laves der offentlig høring om kommunens lokalplanforslag ift. de valgte opstillingssteder, og så er kommunen klar til at opstille kæmpevindmøllerne i 2020.

Teknisk udvalg har i den forbindelse afholdt 3 info workshops i henholdsvis Solbjerg, Borum og Mejlby, samt arrangeret en bustur til Randers, hvor der er opsat 7 kæmpevindmøller, og hvor man kunne snakke med naboer til vindmøllerne.


Der er flere problemer i byrådspolitikernes og teknisk udvalgs køreplan og høringssvar:


1. Der er al for lidt tid til borgernes høringssvar ift. at nå at undersøge, hvordan det forholder sig med kæmpevindmøller; hvilken skade de kan gøre mennesker og dyr, der bor tæt på dem, samt hvilke miljømæssige problemer det kan give med så store vindmøller. Det tager tid at sætte sig ind i forskningen herom samt høre om erfaringer fra andre steder i landet.


2. Teknisk udvalg har valgt kun at informere beboere, der bor i afstand 750 m til de foreslåede opstillings områder med kæmpevindmøller, og det har betydet, at rigtig mange mennesker, der bor i områderne ikke har fået nogen information og ikke har kunnet deltage i workshop eller arbejde med høringssvar uden, at de fik informationerne fra deres naboer. I flere små byer er kun halvdelen af byens borgere blevet informeret, hvilket ikke er spor hensigtsmæssigt, især fordi forskning og erfaring viser, at kæmpevindmøllerne kan støje og skabe helbredsproblemer for mennesker og dyr (se vores forskningsmenu) i mindst 2 km afstand.


3. Miljø-klima-energi- og bygningsministerierne samt ministeriet for sundhed og forskning har sat en helbredsundersøgelse i gang hos kræftens bekæmpelse primært ift. at undersøge sammenhænge mellem vindmøllestøj og hjerte-kar sygdomme og stress. Undersøgelsen skal efter planen være færdig i 2017. Udover at det er problematisk, at vindmølleindustrien betaler rigtig meget til undersøgelsen, så det ikke er en uvildig forsknings undersøgelse, samt undersøgelsen er lavet ift. ældre og mindre vindmøller helt tilbage fra 1980, burde kommunen vente med deres kæmpe vindmølleprojekt til der foreligger et forskningsresultat fra undersøgelsen. Der er nemlig mange mennesker, der bor tæt ved opstillede kæmpevindmøller i jylland og på sjælland, der bliver stressede og syge ligesom mennesker, der bor tæt ved motorveje, og derfor burde kommunen vente på resultatet før end de gik igang med hele vindmølleprocessen. Beboerne i de foreslåede områder, hvor vindmøllerne skal opstilles, har jo ikke mulighed for at diskutere og forholde sig til undersøgelsens resultat, når de afgiver deres høringssvar. Kommunerne laver skindemokrati.